Gå til hovedindhold

Rødvin og rødkål gør julemaden sundere

Jul er ofte lig med usunde sager på bordet – bl.a. rødt kød. Men nu viser det sig, at rødvin og rødkål gør det hele lidt sundere…

Jul er ofte lig med usunde sager på bordet – bl.a. rødt kød. Men nu viser det sig, at rødvin og rødkål gør det hele lidt sundere…

De fleste ved, at det røde kød, som langes på bordene adskillige gange i julen i de danske hjem, har en dårlig effekt på kroppen. Rødt kød er betegnelsen for gris, ko, kalv, får og lam, og denne form for kød giver dig mere af det såkaldte LDL-kolesterol, som kan tilstoppe dine blodårer.

Men viste du også, at et glas rødvin til maden gør den dårlige effekt mindre, end den ellers ville have været? Og at grøntsager i Brassica-slægten, som rosenkål og rødkål, endda har en god effekt på stoffet, som ellers ville stoppe dine blodårer til.

Det har israelske forskere nu bevist, skriver videnskab.dk

Kolesterol stiger uden rødvin

Forskerne undersøgte, hvordan kolesterolniveauerne ændrede sig for folk, som spiste koteletter hhv. med og uden rødvin til, og de fandt frem til følgende resultat:

Efter blot én dag var mængden af LDL-kolesterolet i blodet hos deltagerne, der måtte undvære vin til deres koteletter, steget med 27 procent. Og efter fire dage var niveauerne næsten fordoblet. Deltagerne, der omvendt fik vin til maden, havde ingen stigning i deres kolesterolniveau.

Konklusionen af undersøgelsen er, at rødvinen indeholder stoffet polyfenol, og det er det stof, som hindrer, at LDL bliver optaget i blodet. Kolesterolet ender således i afføringen i stedet for i dine blodårer.

Læs også: Rødvin kan reducere fedt

Også rødkål har god effekt på dit kolesterol

Ligesom rødvin er også rødkål en hyppig ’gæst’ på julebordet, og det gør bestemt heller ikke noget. For rødkål (og i øvrigt også rosenkål) indeholder ligeledes polyfenoler og er altså ligesom rødvinen med til at hindre optaget af kolesterol i dit blod.

Det er værd at bemærke, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvorvidt polyfenoler er lige så effektive i surkålsversionen af rødkål, som jo er den, de fleste spiser til jul. 

Læs mere om