Gå til hovedindhold

Guide til stenalderkost: Sådan gør du

Kvinder kan få lige så meget ud at omlægge livsstilen til stenalderkost som mænd.

Det menes, at vores genetiske sammensætning har ændret sig mindre en 1 procent siden stenalderen. Men kosten har undergået voldsomme ændringer…

 

Ifølge kokken Thomas Rode der er frontmand for stenalderkost i Danmark, tror mange kvinder, at stenalderkost kun er for mænd.

- Kvinderne bliver bange for at skulle spise fedt, siger Thomas Rode, der samtidig slår fast, at kvinder kan få lige så meget ud at omlægge livsstilen til stenalderkost som mænd.

Og fordelene ved stenalderkost er mange: Stenalderkost kan nemlig give dig et højere energiniveau, bedre hud, bedre søvn, vægttab og mindre trang til søde sager. Det handler om at spise proteiner, fedt og gode kostfibre.

Her får du et overblik over, hvordan du rent praktisk griber stenalderkosten an:

 

Stenalderkost – sådan gør du

Stenalderskostens principper er bygget op omkring den kost, som var tilgængelig for stenaldermennesket. Heraf navnet stenalderkost. Eller som det også kaldes: Palæo.

- Det betyder, at vi har brug for fedt og protein som hovedbestanddelen i vores daglige indtag af makronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer som mineraler, vitaminer og kostfibre skal vi især have fra grønsager og frugt. Grov, fiberrig kost er vigtig, men den kan man sagtens få, uden der behøver at være stivelse (som brød) involveret. I sidste ende er og bliver stivelse sukker, forklarer Thomas Rode.

Sådan skal du spise

Protein: Spis masser af kød og fisk. For proteiner, som findes i rigt mål her, er kroppens byggesten.

Grønsager: Spis masser af grønsager. Uanset om grønsager vokser over eller under jorden indeholder de generelt begrænsede mængder protein og fedt, men de er til gengæld rige på vitaminer, mikronæringsstoffer og fibre, som kroppen har brug for. Grønsager, der vokser under jorden, indeholder som regel flere kulhydrater og derfor hører f.eks. kartofler ikke til i stenalderkosten. Af samme grund skal du også passe på med frugt.

Fedt: Fedt har i alle hidtidige kulturer været kilden til liv i en fysisk aktiv tilværelse. Udover at være en vigtig byggesten for celler, muskler, hjerne og hjerte bidrager fedt også til en stor del af smagsoplevelsen. Så glem fedtforskrækkelsen!

Sådan kan en typisk dag på stenalderkost se ud

Morgen: Spis æg og bacon eller grønsager som avocado, radiser, purløg og gulerødder.

Frokost: Spis gerne restemad fra aftenen før, når du er på stenalderkost Det kan f.eks. være en hakkebøf med broccoli til.

Aften: Kylling eller fisk med gode grønsager som f.eks. bagte rodfrugter og en sprød salat.

Mellemåltider: Når du har taget den kolde tyrker, vil din trang til søde sager forsvinde. Men har du brug for lidt mellem måltiderne, kan du gå efter grønsagsstænger eller nødder. Husk dog på, at du ikke fordøjer, hvis du konstant spiser.

Drikkevarer: Skær ned på alkohol, drop saftevand og sodavand (det gør din mad dårligere) og drik kun kaffe, når du nyder den. Drop kaffen helt om aftenen, så den ikke ødelægger din søvn.

Tilskud: Du kan evt. tage kosttilskud som D-vitamin, multivitamin, zink, magnesium og fiske-tabs sammen med din stenalderkost.

Her finder du en nem madplan til stenalderkost

Nina tabte 17 kilo med stenalderkost - læs flere succeshistorier her

Her finder du en masse sunde og lækre stenalderkost opskrifter

 

Bøger om Stenalderkost

Du finder masser af lækre opskrifter til stenalderkost i Thomas Rode Andersens bog "Stenalderkost - palæo-opskrifter til det moderne menneske".

Bogen kan købes HER >>

 

 

 

 

Artiklen indeholder affiliate-links.