Gå til hovedindhold

Stenalder-aftensmad: Fiskefrikadeller med spidskål

Aftensmad fra Stenalderkuren: Prøv fiskedeller med spidskål og dild til.

Aftensmad til 4 personer:

INGREDIENSER - Fiskefrikadeller med spidskål og dild:

200 g rent kød af torskefisk (fx lyssej, kuller eller kulmule)

300 g laksefilet

Salt og peber

2 æggehvider

1 spsk dijonsennep

2 dl cremefraiche 38 %

Usaltet økologisk smør

Olivenolie

FREMGANGSMÅDE - Fiskefrikadeller med spidskål og dild:

Begynd med at lægge det lyse fiskekød i fryseren i 20 minutter inden brug. Skær alle fedtbræmmer, ben og skind fra laksen og skær kødet i 4 x 4 mm store terninger.Krydr lakseterningerne med salt og peber og lad dem trække i ca. 15 minutter.

Kom det lyse fiskekød i en blender og kør det sejt med æggehvider, salt og peber. Tilsæt herefter sennep og dernæst cremefraiche. Blend farsen omhyggeligt og smag til med peber. Og jo, farsen er rå, og smager den godt rå, smager den også godt tilberedt). Vend
lakseterningerne i farsen og lad den hvile i et par timer. Lad smør og olivenolie bruse op på en tykbundet pande og form 12 flotte fiskefrikadeller med hånden og en ske. Læg dellerne i fedtstoffet og steg dem gyldne. De skal have ca. 5-6 minutter på hver side.

Aftensmad til LCHF - opskrift med svinekød med peanutbutter

Spidskål:

1 stort zittauerløg

50 g god tørsaltet bacon

Usaltet økologisk smør

4 dl piskefløde

1 stort, flot spidskål

Salt og peber

Muskatnød

1/2 bundt dild

Sådan gør du:

Pil løget og skær det i terninger. Skær sværen af baconen og skær baconen i fine terninger. Lad lidt smør bruse op i en tykbundet gryde. Sautér løg og bacon et par minutter, tilsæt fløden og kog ind til det halve ved middel varme.

Pluk imens bladene af spidskålen (kassér de yderste). Skær stokken fra, skyl bladene og pluk dem i mindre stykker. Når fløden er kogt ind, smager du den til med salt, peber og revet muskatnød.

Vend de plukkede kålblade i og varm det igennem, til de lige akkurat begynder at falde sammen. Skyl dilden, pluk den og vend den i. Servér flødekålen med de nystegte frikadeller i varme skåle.

Aftensmad til 5:2 kuren - Røget laks med broccoli quinoa-salat

Denne opskrift stammer fra bogen "Stenalderkost" af Thomas Rohde Andersen. I kogebogen får du hele 87 smagfulde opskrifter, som primært består af frugt, nødder, bær, æg, fisk, kød og grøntsager samt træningstips fra gourmet-kokken selv.

Politikens Forlag, 2012, http://www.politikensforlag.dk

Står du også over køledisken og prøver på endnu engang at finde ud af, hvad I skal have til aftensmad? Det kan være udfordrende at lave aftensmad til familien, hvis du er på kur. På Slankeklubben.dk finder du lækre opskrifter på sund aftensmad, som hele familien kan spise. Uanset hvilken kur du følger, kan du finde opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Prøv for eksempel aftensmad fra LCHF, aftensmad fra 5:2 kuren, aftensmad på Stenalderkuren eller aftensmad til Dukan Kurens fase 1, fase 2 eller fase 3. Du kan også finde aftensmad fra 8-timers kuren.