Gå til hovedindhold

Opskrift til suppekuren

suppekuren
Her får du opskriften til den lækre suppe fra suppekuren

Opskriften er til 8 portioner 

Ingredienser - suppekuren

2 store hvide løg

2 store fed hvidløg

1 frisk chili med kerner

600 g kyllinge- eller kalkunkød uden skind

2 gulerødder

2 stilke bladselleri

3 store tomater

400 g hvide bønner i vand (konserves)

2 spsk. jomfruolivenolie

1 tsk. oregano

2½ l fedtfattig kyllingebouillon

Salt og peber

Ca. 60 g revet parmesan

LÆS OGSÅ: Suppekuren sætter turbo på vægttabet

Fremgangsmåde - suppekuren

1. Hak løg, hvidløg og chili fint. Skær dernæst kyllinge- eller kalkunkødet i små stykker. Snit gulerødder, bladselleri og tomater i større stykker. Lad de hvide bønner dryppe af.

2. Opvarm olien i en stor gryde. Tilsæt løgene og lad dem svitse i ca. 5 min.

3. Tilsæt kødet og brun det i ca. 5 min.

4. Kom hvidløg, chili, gulerødder, bladselleri og oregano i gryden og rør det godt sammen med kød og løg.

Læs også: Vidste du, at du kan stoppe sukkertrangen md dette stof

5. Tilsæt bouillonen, giv suppen et opkog og lad den småkoge i 5 min.

6. Tilsæt derpå tomater og bønner og lad det hele koge i et par minutter. Smag suppen til med lidt salt og peber og sluk for varmen.

7. Servér en portion suppe med 1-2 tsk. revet parmesan på toppen.

Hver portion suppe indeholder 229 kcal fordelt på 5 g fedt, 20 g kulhydrat og 27 g protein 

Læs også: 

Derfor virker suppekuren

Madplan til suppekuren

 

Læs mere om